Skole
Kontakt
login
Sitemap
Print
Forside
Basen
Skibe

Metode/aktiviteter der understøtter metoden

Ocean Life ligger vægt på planlægning og kontinuitet såvel i dagligdagen som i hele anbringelsesforløbet. Forhold der skal bidrage til at skabe orden, ro og tryghed for den unge. For at sikre kontinuiteten og trygheden er et typisk ophold i Ocean Life inddelt i 3 faser:


1.   Opstartsperioden
2.   Sejlperioden 
3.   Udslusningsperioden.


I opstartsperioden læres den unge at kende. Svage som stærke sider afdækkes. Ansvar for egen situation tydeliggøres og mulighederne inden for Ocean Life tilbydes.
Opstartsperioden er afgørende for det tilbud der passer bedst til den unge i forhold til sejlperioden, valg af skib/besætning samt øvrige unge.


I sejlperioden er den unge som udgangspunkt ikke på basen og er heller ikke på besøg hos familie og venner. Det er således en periode, hvor den unge er overladt til det fællesskab der er ombord på skibet.
Formålet er at den unge ved at møde nye, spændende udfordringer og læring samt via fællesskabet ombord skal skabe udvikling og identitetsdannelse, så den unge nyorienterer sig i forhold til uhensigtsmæssig adfærd, vaner og kammeratskabskontakter.


I udslusningsperioden vil den unge kunne bearbejde oplevelserne fra sejlperioden og nyorientere sig i forhold til den fremtidige tilværelse i forhold til egen bolig og uddannelse. Den unge vil få mulighed for at afprøve sig selv i praktikforløb og ved småjobs i virksomheder. Den unge vil blive støttet i at vælge uddannelses-retning og komme i gang med det. Endvidere vil den unge få personlig støtte i forhold til at kunne klare sig selv i egen bolig.

OCEAN LIFE  •  Lillemarksvej 9  •   5600 Faaborg  •  Tlf.: (+45) 2789 7445  •  info@oceanlife.dk